Positivt plidder-pladder

8 kommentarer
Mindset, Værdier

Har du hørt om Law of Attractions? Dalai Lama? At, bare du tror på at noget skal ske, som du gerne vil have, så sker det? Og at du skal være ualmindelig positiv hele tiden? Altid? Eller tror du bare det er plidder-pladder? Jeg påstår at den er god nok!

Læs indlægget her færdigt før du hidser dig op. Det er nemlig helt gratis og uden omkostninger at prøve, og får du ikke noget ud af det, så bare fald tilbage i din gamle trummerum.

For nogle år siden introducerede nogle af mine venner mig til konceptet “Law of Attractions”. Skal jeg forklare kort hvad det er, så er det, at det, du tror på, det sker. Det, du fokuserer på tiltrækker du, siges det. Men du skal også tro på det, fuldt og fast.

Da jeg blev konfirmeret besluttede jeg mig for, at jeg er altid glad (bemærk formuleringen: “.. er altid.. ” ikke “.. vil være .. “). Det har nu holdt stik i over 30 år. Og min tro på det glade, gode og positive fører resultater med sig. Se hvad jeg har af anbefalinger på LinkedIn:

“Kim bringer en fantastisk entusiasme og positiv energi ind i ledelsesarbejdet omkring Kong Knud Division. “

“Kim har en fantastisk evne af forene det strategiske perspektiv med fokus på detaljer. Han ved lige præcis, hvad han vil opnå, hvordan og han …gør det på sin egen positiv, engageret og troværdig måde. Det er en sjælden fornøjelse at se en kollega med ”julelys i øjnene”, når man har brug for sparring, hjælp eller bare have en arbejdsfrokost sammen!”

I juni måned 2011 skiftede jeg arbejde. Det indebar, at vi på sigt skulle flytte fra Odense til Aarhus-området, men inderst inde var jeg overbevist om fra starten, at vi nok skulle finde et sted at bo og få solgt huset, så vi var flyttet til oktober. Boligmarkedet 2011 var ikke meget værd, det var faktisk lidt skidt. Men allerede to uger efter vi havde sat vores hus til salg var der en køber på banen. Købers køber sprang dog fra, så vores køber blev også nødt til at springe fra og så var vi ikke kommet videre. Men pludselig var selv samme køber på banen igen og i løbet af kort tid (2 måneder) var vores hus solgt. Overtagelse: 1.11.11. Så 21. oktober flyttede vi til Solbjerg.

Vi søgte hus som gale. Anne søgte arbejde i Aarhus-området, men det gik lidt trægt og et eller andet sted ville vi rigtigt gerne bygge nyt hus. Det var en lidt dristig drøm, men den spirede og næredes, især da vi så nogle af vores venners nye hus. Det var lige den stil vi godt kunne tænke os. Og så to drømmene fart.

Nu er vi der, hvor vi selv er i gang med at skulle bygge drømmehuset. Anne fik held til at få arbejde hvor hun allerhelst ville hen, og alt går bare som vi kun kunne håbe på.

Det vi har gjort er at tro på at det kan lade sig gøre. Den tro hjælper os til at fokusere på at gribe de muligheder der bringer os derhen, hvor vi gerne vil være.

Prøv selv. Det er gratis og uden omkostninger. Find ud af med dig selv, hvad du gerne vil og tro så på at det kan lade sig gøre. TRO PÅ at det kan lade sig gøre. DET er forudsætningen. Du skal ikke gå op i HVORDAN, men AT det sker. Sætter du så også en tidsfrist på (realistisk) og føler i maven, hvordan det er allerede at have nået dit mål, så er du nået langt størstedelen af vejen. Og skal du nå HELE vejen så skal du huske at HANDLE på de muligheder du støder på. Uden handling sker der ingenting.

God rejse!

Similar Posts:

8 Responses

  1. Danny Heinricht

    Verden har brug for glade mennesker, og du er åbenbart ét af dem. Dejligt at høre, det bliver man jo selv lidt mere glad af.

    Tillad mig, at kommentere et enkelt aspekt af din gode og positive fortælling. Du nævner Dalai Lama i forbindelse med Law of Attraction. Dalai Lama er buddhist og Law of Attraction har muligvis visse lighedstræk med buddhismen, men der er også store forskelle. Buddhisme beskæftiger sig ikke med, hvordan man igennem tankens kraft kan tiltrække hvad man ønsker sig af verdslige ting eller i den ydre verden. Tværtimod, så belyser Buddhas lære hvordan man kan gøre sig fri af alt for stærke ønsker og tilknytning. Begær opfattes i reglen som noget negativt, selvom man selvfølgelig kan ønske sig mere visdom, medfølelse og næstekærlighed etc., og bør forsøge at udvikle disse gode egenskaber. Buddhismen peger på, at tilfredshed kommer indefra og ikke skal søges i den ydre verden.

    Karma er også en del af den buddhistiske tankegang. Der findes både positiv og negativ karma. Det betyder, tror jeg, at man ikke altid bare sådan kan få alt til at ske, blot ved at tænke sig til det.

    Men selvfølgelig er vi da enige om, at det er bedre at forholde sig positiv til livet, end at være negativ. Så… tak for din positivitet.

    De bedste (og glade) hilsner
    Danny Heinricht

  2. Kim Malchau

    Mange tak for din indsigt, Danny. Så bliver jeg også klogere og kan fremover inddrage Dalai Lama noget mere nuanceret, uden at tage ham – eller Buddhismen – til indtægt for noget de ikke står inde for 🙂

  3. Danny Heinricht

    Selv tak, Kim 🙂

  4. Hej Kim
    Tusind tak fordi du deler ud af din positive tilgang til livet
    Stor inspiration, igen tak
    Mvh Per

  5. Kim Malchau

    Tak Per. Man siger, at tanker er gratis, men mon ikke de alligevel er noget værd, når de bliver delt? Det tænker jeg, så derfor deler jeg gerne.

  6. Kender godt rule of attraction. Men tror nu at største fordel ved den er, at når man fokuserer på det, så arbejder man også mere konsekvent med sit mål. Og det er nok der forskellen sker 🙂

  7. Ved ikke om jeg tror på law of attraction. Men jeg kender i hvert tilfælde til at alle tingene flasker sig sådan som jeg og min familie gerne vil have det. Det er dejligt når tingene lykkedes, og hvis det ikke gør, så er det måske fordi der sker noget bedre istedet 🙂

  8. Kim Malchau

    Så længe man ikke kender til at noget bedre kunne være sket – og man er glad for det man har – så kan vel kalde det hvad man vil 🙂

Leave a Reply

XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>