Hverdagens huskeseddel

3 kommentarer
Effektivitet

Kender du det, at du har skrevet en huskeseddel og så skal din bedre halvdel købe ind, men kan kun finde en gammel huskeseddel? Og så røg den bøf. Eller hvad var det nu liiige vi skulle huske at få gjort i weekenden?

Jeg hylder David Allens princip Getting Things Done (GTD). Jeg har stadig meget at lære, men jeg øver mig hele tiden. Og med min øven følger også, at jeg vil have at

  • det skal være nemt at lave en huskeliste
  • den skal være nem at dele med andre
  • den skal være elektronisk og
  • den skal fungere på tværs af platforme.

Udganspunktet i GTD er, at du skal tømme hovedet (læs: skriv alt det ned, du skal huske) for så har du størst mulig kapacitet til rådighed mentalt, til at løse den opgave du nu fokuserer på. Det kræver at man kan komme af med det, man skal huske lige nu og her. Jeg har altid min iPhone på mig, derfor kan jeg altid skrive ned, hvad jeg skal huske. Men… jeg skal også bruge mine mange lister når jeg sidder hjemme med min Mac eller på arbejdet med min Windows pc.

Jeg har tidligere været rigtig glad for Things, men det er en Apple-only ting. Det er ikke godt nok. Så har jeg prøvet en notes-ting til iPhone/iPod der går via Google Docs, men det var bare ikke stabilt nok.

Enter Wunderlist.

Hvad opnår jeg med delte lister?

Tænk på en indkøbsseddel. Den er altid i nærheden. Ikke mere skrive på en post-it på arbejdet, en løs lap derhjemme og oversiden af hånden i bilen. Ingen lapper eller andre ting bliver væk, der er kun én huskeseddel.

Og hvad så hvis du har flere sedler at holde styr på, og hvor andre i familien skal bidrage til sedlerne? Planlægning af ferien, pakkeliste til weekendens familiebesøg, hvad skal vi huske når vi nu bygger hus, julegaver til hele familien og kalendergaver til børnene.

Er du så også til GTD ligesom mig, så opretter du Next actions lister, tickler lister, sometimes lister osv. Dem kan du dele med hvem du lyster. Indkøbsseddelen deler du med ægtefællen, ønskesedelerne med bedsteforældre og svigerforældre, dine todo’s på arbejdet er tilgængelige altid, da du så at sige deler dem med dig selv på tværs af enheder (Windows, Mac, Android, iOS, Linux).

Jeg fremhæver mange fordele, men der er også ulemper ved Wunderlist.

Ulemper

Windows versionen er ikke klippestabil. Jeg oplever tit, at når jeg har åbnet Wunderlist om morgenen på min arbejds pc (Windows) er jeg ofte nødt til at lukke programmet og åbne det igen. På en eller anden måde “låser” det. Det oplever jeg aldrig (aldrig!) på min Mac.

Man kan ikke sende en e-mail til Wunderlist med en opgave. På deres supportside står dog, at man bare skal sende en mail til me@wunderlist.com fra den mailadresse man er registreret med, så kan man ad den vej oprette opgaver. Det er ikke lykkedes mig at få det til at virke fra webmail/Windows, kun Mail.app/Mac. Desuden er der det ved det, at når man sender en mail så opretter man en opgave pr linieskift. Så det med at uddybe hvad en overskrift betyder (læs: have en længere forklaring til opgaven) det kan man ikke, på trods af at Wunderlist har en funktion til at tilknytte noter til en opgave.

Man kan ikke vedhæfte filer eller links til en opgave. Jeg synes tit jeg gerne vil linke til noget eller vedhæfte fx et billede eller et dokument til en opgave. Det kan man ikke. Måske kan man i den kommende Wunderkit, det vil tiden vise.

Konklusion

Der findes MANGE muligheder for at lave huskesedler og for at arbejde efter GTD-principperne (tøm hjernen ved at skrive dine “huskere” ned, så du kan fokusere på det, du har gang i). Og der er indtil flere rigtigt gode muligheder også når begrænsningen er, at det skal holdes elektronisk. Men når kravene samtidig er, at det skal fungere på tværs af platforme og skal kunne deles, så har jeg ikke fundet noget mindre ringe end Wunderlist. Det er ikke perfekt – og bliver det måske heller ikke – men det er gratis og det er nemt.

Hjemme hos mig er det hverdagens huskeseddel.

Similar Posts:

3 Responses

  1. Jens Christian Larsen

    Bruger selv “Evernote”. Et fantastisk program til alle platforme. Og har du ikke lige dine sædvanlige apparater ved hånden, så kan du logge ind fra deres hjemmeside.

  2. Kim Malchau

    Hej Jens Christian

    Jeg bruger også Evernote. Så meget, at jeg har valgt at blive Premium bruger (koster 45$ for et år).

    En del af ideen bag Getting Things Done er, at vi også skal have styr på alle de der huskesedler og småting som vi skal huske. Ikke for at bruge det lige nu og her, men måske kan vi få brug for det senere – det, der i GTD sprog kaldes “reference”. Her kommer Evernote ind i billedet for mit vedkommende.

    Jeg bruger det hver eneste dag, for der er mange ting, hvor jeg tænker “Hm… hvor vil det være logisk at gemme det her, så jeg nu også kan finde det – og har adgang til det – når jeg skal bruge det”. Enter Evernote 🙂

    Der er mange, der bruger Evernote som deres eneste værktøj, også i forhold til GTD. Det passer bare ikke til den måde jeg strukturerer mine ting, derfor har jeg også Wunderlist ved siden af.

Leave a Reply

XHTML: You can use these tags: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>